Der er ikke noget bedre end, at lave et stykke håndarbejde RIGTIGT LÆKKERT - især hvis den skal bruges til gave. Jeg elsker virkelig, at kræse om detaljerne på det jeg laver.
Hvis du ikke ved hvordan man laver de skjulte syninger, har jeg taget billeder undervejs så du kan følge med og gøre det selv. Jeg viser dem på et sæt sengetøj, men syningerne er ikke mindst lige så lækre i et par bukser eller på en nederdel.
Du skal sørge for at lave de kanter, som skal have skjult syning ca. 1 cm. bredere (at tillæg 1 ekstra cm. til sømrummet) Så lægger du dit arbejde vrang mod vrang og syr. Det virker helt forkert - men det er altså rigtigt nok og skal nok blive rigtig pænt til slut.
Så vender du arbejdet og stryger , så det ligger lige. Sy igen - denne gang på bagsiden. Så er du allerede godt igang med smukke skjulte syninger.
Nu er mit baby sengesæt færdigt og selvom man ikke ser de fine syninger som sådan - så syntes jeg bare det er top nice, med et lækkert finish.
I må alle, have en dejlig aften.
Mange hilsner
Betina









